Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Mobbepolitik

Hvornår mobbes der?

Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig imod dette. F.eks: - fysisk (skub, slag, spark) - verbalt (trusler, hån) - nonverbalt (grimasser, gestus, isolation)

 

Forebyggelse

Det er ikke acceptabelt, hvis bare ét barn oplever mobning og groft drilleri. Vi skal på skolen sikre et positivt miljø, hvor dette ikke forekommer. Det sikrer vi:

· ved en bevidst holdning til, at alle børn skal have en tryg og udbytterig skolegang - og at der skal være plads til forskellighed

· ved inddragelse af den sociale læseplan på alle klassetrin

· ved udarbejdelse af samværsregler såvel for skolen som i den enkelte klasse

· ved et tæt forældresamarbejde · ved at opkvalificere skolens personale til at se det enkelte barn og tage hånd om konflikter og manglende tryghed

· ved prioritering af AKT-ressourcelærere og ved et tæt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen.

 

Hvornår griber vi ind?

Der gribes ind, når mindst 2 lærere/pædagoger synes, at det tenderer mobning eller ved henvendelse fra et barn eller en forældre. Eleverne skal trygt kunne henvende sig til en lærer/pædagog i sikkerhed om, at henvendelsen bliver taget alvorligt, og at der bliver taget hånd om problemet. Det er ikke acceptabelt at affærdige elever, der henvender sig med problemer.

 

Hvad gør vi?

I det enkelte tilfælde skønnes, hvordan sagen bedst gribes an:

 

  • Det besluttes, hvem der skal tage sig af / har ansvar for forløbet. - som udgangspunkt er det klasselæreren – men barnet skal have mulighed for at vælge en lærer/pædagog, som barnet er mere tryg ved i den aktuelle sag.

 

  • Det afgøres, hvem der skal inddrages udover mobber/e, mobbeoffer og forældrene. - klassen/erne? – lærerteamet? – AKT-lærerne? – skolelederen? – Børne- og unge Rådgivningen?  
  • Hvordan inddrages de forskellige parter? - via orientering? – indkaldelse til møde med berørte parter? – drøftelse i klassen? – drøftelse på forældremøder?
  • Hvordan og hvornår følges der op på forløbet?
  • Har de berørte parter brug for hjælp?

 

Bemærkninger til proceduren:

  • Klasselærer og forældrene holdes altid orienteret om udviklingen af forløbet.
  • De berørte forældre (mobberens og/eller mobbeofferets forældre) indkaldes evt. til samtale? – evt. sammen!  
  • Tages drilleriet/mobningen op på et forældremøde, skal skolelederen altid deltage.
  • Som hovedregel udfærdiges der et notat til elevmappen (mobbeofferets / mobberens)

 

Skole-hjem-samarbejde vedr. børnenes trivsel

Det er vigtigt, at forældrene inddrages og dermed får et medansvar for både egne børns og for klassens trivsel. Dette sikres

  • ved at klassens samværsregler tages op på det årlige forældremøde
  • ved at forældreinddragelse i forbindelse med mobning drøftes på klasseforældrerådsmøder
  • ved at der på forældremøder drøftes andre emner af betydning for børnenes trivsel, f. eks:
  • legeaftaler i fritiden
  • telefonkæde blandt forældrene
  • private fester

 

Formidling af skolens mobbepolitik Mobbepolitikken fremgår af skolens informationshæfte og hjemmeside. Derudover informeres der i forbindelse med skolestart, løbende ved forældremøder og ved aktuelle hændelser.

 

Denne handleplan gælder for Lysabild Skole og SFO/Klub Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 11. oktober 2016